Chris Nielsen

Så kom der endelig en pakke fra Amerika med legetøj for de penge jeg skulle have tilbage fra skattevæsenet. Nu er der jo godt nok et ordsprog der siger, at man ikke skal skyde bjørnen, før skindet er solgt, eller er det omvendt, at man ikke skal sælge skindet, før bjørnen er skudt, eller noget.

Nå men der kom altså det jeg manglede i min samling for at jeg synes den er komplet: En 70-200 mm. blænde 2,8. Pentax lavede dem godt nok ikke mere, og de fleste af de der var til salg på det store internet, var brugte, og passede måske ikke lige til den nyeste fokusteknologi. Og så var de også hundedyre - noget i stil med 20.000. Så det blev en Sigma model jeg fik valgt. Den tror jeg jeg bliver rigtig glad for.

Også i år var jeg med som frivillig hjælper til at lave lidt af Aalborg Atletik og Motions kvindeløb for Femina. Det gik ret fint lige som sidste år, men jeg faldt heldigvis ingen steder i år. Ruten var tæt på at være den samme, så jeg valgte at køre det lidt på rutinen. Men nogen havde fjernet de de bomme, hvor jeg plejede at hoppe op for at få et godt overblik over opvarmingen.

Og så var der lige regnvejret. Godt at jeg havde fået en paraply med, som jeg kunne stå inde under med kameraet. Alle de stakkels mennesker, der blev gennemblødte.

Da jeg kom hjem, skulle jeg lige uploade nogle udvalgte billeder til Femina's hjemmeside, så de kunne blive trykt i det næstekommende blad. Det gik rigtigt fint med at uploade, og rigtigt hurtigt. Men jeg havde jo bare fået indstillet FTP programmet til at være vedholdende, og kontrollere, at filerne var blevet uploadet, når køen var færdig.

Det viste sig, at jeg fik uploadet billederne en hel del gange, for Femina's FTP server er åbenbart indstillet til at æde fra upload kataloget, så snart upload er færdig, så der ikke bliver fyldt op på FTP serveren.

I Midt Vest avisen så jeg lige en annonce for et African Market i Aalborg på Gammeltorv, så det måtte jeg lige ind og se, når jeg nu lige havde været nede i varmen. Men markedet var lidt af en skuffelse.

Nogle af temaerne var stadig, at man skulle hjælpe Afrika, og hjælpe med at sende en masse penge ind til hjælpeorganisationerne, NGO'erne, så NGO'erne kunne hjælpe med at hjælpe. Og alt den hjælp med at hjælp koster jo mange penge. Gad vide, hvor meget af hjælpen der rent faktisk går til hjælperne i stedet for dem, der skal hjælpes. Og det hele er markedsført med nogle sørgelige billeder af nogle sørgelige forhold. Hvor man de havde gemt dem, da jeg var der?

Og så var der stablet revl og krat sammen af boder, som lige kunne klemmes ind. Rigtigt mange havde ikke noget med Afrika at gøre, men nu var der jo en ledig plads.

Jeg havde forsøgt at lede efter nogle open source kort til GPS'en, for jeg syntes ikke lige det var pengene værd at købe de originale kort, som kostede en bondegård eller noget. Jeg har jo kun en cykel, så det er begrænset hvor meget jeg kommer rundt, og GPS skulle jo også primært bruges til geotagging af billeder og "take me home", så jeg kunne komme tilbage til udgangspunktet, hvis jeg var faret vild i en storby.

Men så skulle jeg ud og besøge en ven, og fortælle lidt om turen, og så var det at jeg tænkte, at så kunne jeg jo prøve at bruge et af de kort, jeg havde fundet. Det var dejligt vejr, og en lille cykeltur på 15 - 20 km, kunne ikke være noget problem.

Jeg satte GPS'en i gang med at regne en rute ud, og det første jeg skulle gøre var, at dreje ned på motorvejen. Det går jo ikke med en cykel, så jeg fortsatte ad den rute, som jeg godt selv vidste, var den rigtige for cykler. GPS'en genberegnede ruten, og nu så det mere rimeligt ud.

Da jeg kom ud af Nørresundby, på vej mod Vodskov, ville GPS'en så have mig til at dreje til venstre ad Englundvej. Logisk set var det helt forkert, for der var jo bare vej lige ud på det stykke. Nå, men lad mig nu prøve at se, hvad der sker, tænkte jeg.

Det gik, hen over en gårdsplads, og derefter ad et stykke med brolægning. Brolægningen holdt op, og vejen blev til en markvej, som blev mere og mere tilgroet.

Men det viste sig, at der alligevel var vej, hvor det så ud som om der ikke var nogen. Det hele endte i en eller anden baghave, hvor jeg lige kunne snige mig hen til en asfaltvej, før jeg kom ad den rigtige vej hen til min ven.

Jeg tror hellere jeg må advare mod, at lede efter kort sent om natten på skumle russiske diskussionsfora.

Fotografen, som havde taget billederne af vores bryllup havde haft en masse besvær med at få fat på det kamera, som jeg ville give til ham for det store arbejde. Kameraet var blevet givet til præsten, som lige skulle bede for det, så der ikke var nogle onde ånder eller noget andet djævelskab forbundet til det. Og det havde trukket lidt ud, fordi nogen var blevet utilfredse med fotografens opførsel.

Jeg synes egentligt det var lidt træls, at der var nogen, der skulle blande sig i den aftale jeg havde lavet med fotografen, for han brugte jo en hel dag, og da han spurgte om penge til bussen, var der andre mennesker, der ikke kunne forstå, at han jo ikke kunne betale med kameraet. Så da vi var blevet lidt alene havde jeg trukket ham til side og givet ham penge, så han kunne komme frem og tilbage under brylluppet.

Så jeg syntes han fortjente lidt mere for sit besvær og alle de mennesker, der havde blandet sig. Jeg besluttede mig derfor til, at han skulle have et større CF kort til kameraet, end det 512 MB kort jeg havde givet ham. Selv havde jeg været ganske tilfreds med et 2 GB kort, så det skulle jeg lige se efter på eBay. Men priserne var jo faldet så meget i mellemtiden, at jeg tænkte, at jeg kunne købe et 8 GB kort til mig selv, og så sende 2 GB kortet til fotografen.

Og det var oven i købet hurtig levering, selv om det skulle komme helt fra Hong Kong.