Chris Nielsen

En af bivirkningerne ved lige pludseligt at være en del af et kæmpe netværk er, at man skal deltage i en masse sociale aktiviteter, så i dag skulle vi til bryllup med nogle af de gæster, der var med til vores bryllup sidste lørdag. Det foregik hos borgmesteren i Cocody, som er et andet boligkvarter her i Abidjan. Det kunne godt være et muligt sted at købe et hus, når den tid kommer. Tidligere var det her alle fremmedarbejderne boede, men de blev jo skræmt væk i forbindelse med urolighederne i 2004, så der er måske mulighed for at gøre en god handel.

Der var de sædvanlige handlende og tiggere udenfor bygningen. På den ene side er det jo fint nok, at man kan få pudset sine sko, hvis man har glemt det, men skopudserne kunne jo godt gøre sig den ulejlighed lige at kigge på skoene først, så de ikke blev en belastning.

Efter vielsen skulle brudeparret absolut ud at sidde i en opstilling med et eller andet stiliseret hjerte. Jeg synes bare det var noget af en træls baggrund, men jeg håber at fotograferne er i stand til at håndtere det med en tilstrækkelig lille dybdeskarphed. Lidt senere på dagen fandt jeg ud af, hvordan forretningen foregår. Fotografen får på en eller anden måde opsnappet, hvor festen skal holdes, og i den mellemliggende tid bliver filmen lige fremkaldt, og der bliver lavet en masse billeder, som så bliver præsenteret for gæsterne når de kommer ud fra festen. Det er stadig film der bliver brugt, og jeg så kun digital kameraer hos gæsterne.

Jeg må have fundet ud af, om jeg kan få printet nogle af mine egne digitalbilleder et eller andet sted i byen, når der lige kommer lidt mere ro på.

I sidste uge havde vi været ude for at se på en aircondition til lejligheden, men det var strandet på, at vi ikke kendte dimensionerne på hullet under vinduet. Og det var jo meget heldigt set i lyset af det økonomiske bøvl der pludseligt var opstået. Jeg skal måske overveje om jeg kan få min familie i Danmark til at overføre nogle kontanter via Western Union, men på den anden side er det måske også meget sundt at prøve at begrænse forbruget en smule, for på et tidspunkt bliver det hverdag, og så er der ikke så meget overskud til en masse forbrug. Den kostede ellers kun 70.000 CFA eller ca. 800 kroner. Det er en model, hvor det hele sidder i en enhed, og den ene ende stikker ud i luften og den anden ind i lejligheden. Der var en knap, som hele tiden faldt af, og jeg forsøgte at fortælle, at den jo måtte være billig, når knappen ikke kunne sidde fast, men sælgeren påstod hårdnakket, at den knap bestemt ikke var nødvendigt, for man kunne jo sagtens tænde og slukke på den store knap.

Men nu er jeg også ved at vænne mig til varmen, så jeg kan nøjes med en ventilator mens jeg sidder og laver lidt med computeren. Det eneste der mangler er bare et ordentligt arbejdsbord og en stol, men det er nok også noget der må vente, for der står jo både stol og bord i Danmark, det er bare et spørgsmål om at få det herned. Jeg må se at komme videre i mine undersøgelser af, hvad det koster at få en container herned.

Vi skulle hæve nogle flere penge til at betale nogle af de regninger der var efter brylluppet, men det kunne ikke lade sig gøre, for ATM'en fortalte at transaktionen var blevet afvist af VISA. Og det var jo meget mystisk, for jeg havde jo netop ventet i to dage, så jeg ikke overskred grænsen på max. 3.000 om dagen. Efter have ventet et stykke tid og prøvet igen, for det kunne jo være datatransmissionsproblemer, som jeg havde oplevet tidligere, tog jeg mig sammen og gik hen for at tale med en fra informationsdisken. Og så kom jeg hen til en chef for kreditkort afdelingen, som hjalp med at finde ud af, hvad det var der var galt. Det viste sig, at ud over de max. 3.000 pr. dag, var der også en grænse på max. 15.000 pr. måned, og det havde jeg jo så overskredet.

Så ikke flere penge til regninger og de penge vi ikke allerede havde fået betalt med, måtte vi lige se om vi kunne lave en plan for, så vi i det mindste kunne få mad og reservere penge til transporten til Ghana. Nå, men det går nok alligevel det hele.

Nu sidder jeg så og venter på, at konen er ude at købe noget mad, mens jeg kan få lavet lidt mere på XML programmeringen. Det viste sig, at årsagen til, at strftime ikke virkede, er fordi den i linux er implementeret et andet sted end under Tru64, så en lille conditional fikser problemet, og nu kommer der lige pludseligt et brugbart tidsstempel ud af det. Det eneste problem er, at der i linux er mulighed for to versioner af tidszone angivelsen med både tidszone og offset, men det ser ud til, at der i Tru64 kun er mulighed for den ene. Jeg bliver nødt til at have det hele til at virke, før jeg kan få checket om modtagersystemet kan håndtere den ene eller den anden type.

Arkivbillede

Jeg havde sidste år fået sendt sms'er til Orange om at få tilsendt konfigurationer til MMS og PS data opkobling, og lige pludseligt, mens vi sad på en chawarma restaurant og ventede på maden, kom der nogle service meddelelser fra Orange om konfigurationen af MMS og WAP accesspoints, som jeg skulle indlæse. Og så var der lige pludseligt hul igennem til at sende data med telefonen.

Da vi kom tilbage til lejligheden skulle jeg lige prøve at se om det også virkede med 3G USB donglen, så i med Orange SIM kortet, og ind med USB donglen. Efter en lille smule nervøsitet blev der skrevet "Registeret" på skærmen, og knappen med tilslut blev aktiveret. Jeg havde ikke forventet at få 3G forbindelse men bare noget GPRS eller noget. Men netværket var blevet aktiveret med EDGE, så det kunne køre en smule hurtigere, og så måtte jeg lige aktivere Firefox for at se om der var forbindelse til omverdenen.

Prisen for PS data ser ud til at være 600 CFA pr. megabyte, så der gik ikke lang tid, før al taletiden var brugt. Nu er det så bare at få samlet al trafik sammen, få slået automatiske opdateringer af Windows, Antivirus og andet unødvendigt bras fra, så jeg kan nøjes med at udveksle de nødvendige mails.

Lidt mere undersøgelse af Thunderbirds offline muligheder viste, at jeg nok blev nødt til at besøge internet cafeen, for at synkronisere de gamle mails, før jeg kunne få offline mail til at køre hensigtsmæssigt. Men det må vente, for det er blevet ret sent, og de har nok lukket nu.

Det var blevet mandag, og vi skulle i gang med at komme rundt til en masse steder, hvor der skulle laves ændringer i dokumenter for at vi kunne få registreret, at vi var blevet gift. Det første besøg var hos kommunen, hvor vi fik fat i en vielsesattest. Det var en anden version end den, vi havde fået på bryllupsdagen, fordi det var en udskrift af civilregisteret, lidt lige som det danske cpr register. Og så sidder man der foran en embedsmand, og spørger hvad der skal til for at få sådan en attest. Det koster bare det normale stempelgebyr, og så kan man hente sin attest efter en uges ekspeditionstid. Nu er 5 ugers ferie ikke lige det mest optimale til at vente på offentlige ekspeditioner, så det er heldigt at man på disse kanter kan betale et "ekstra haste gebyr", så man kan få sin attest i løbet af de 30 minutter det tager at fremskaffe oplysninger, dokumentpapir, stempelmærker og gummistempel.

Efter vielsesattesten tog vi over til "Palace du Justice" hvor vi skulle have en navneændringsattest, så konen kunne få mit efternavn, og på samme måde var det her lige muligt at få lidt ekstra service mod lidt ekstra betaling. Jeg er ikke helt klar over hvordan man bogfører dette, men nogen snakker om en public relations konto, som er meget almindelig hvis man vil lave forretninger i varmen.

Og så have vi fået samlet de nødvendige dokumenter til at komme hen til paskontoret, så der kunne blive bestilt et nyt pas med det nye navn. Men på grund af en masse svindel med pas, bl.a. fra Nigerianere, som var rejst rundt omkring i verden med pas fra Elfenbenskysten, var der blevet lavet skærpede sikkerhedskrav, så man nu skulle dokumentere sin nationalitet igennem flere generationer. Det lugter lidt af arisk racerenhed, men det blev heldigvis kortsluttet lidt, fordi svigermor havde arbejdet i et ministerium da hun var erhvervsaktiv, så hun var allerede kendt. Og på grund af sikkerhedskravene skal man først hen til en bank for at betale gebyr, så man får udleveret en formular, som man kan udfylde og indlevere, og så må man bare vente på at passet bliver fremstillet. Et af sikkerhedslementerne i de nye pas er nogle biometriske data, men dem må vi vente med at se indtil passet er lavet.

En lille historie om de nigerianske svindlere var, at nogle af dem rejste til Kina. De kinesiske myndigheder havde været på servicekursus, så de spurgte turisterne på fransk, om hvad de skulle i Kina, og ville gerne hjælpe. Måske er det suboptimering, at kineserne ikke havde lært både engelsk og fransk. Turisterne kunne bare ikke svar på fransk, og så var det at de falske pas blev afsløret. For fransk er nationalsproget i Elfenbenskysten, og hvis man ikke kan fransk, er det meget usandsynligt, at man kommer fra Elfenbenskysten.