Chris Nielsen

Jeg var ikke vågnet helt, da det ringede på døren. Det var GLS pakkeservice, der kom med den rygsæk, jeg havde vundet i en auktion på ebay. Det viste sig, at jeg havde fået lidt mere med end forventet, for da jeg checkede de forskellige rum i rygsækken, var der et regnovertræk, en bagageseddel via Zürich til Manchester og et paletsæt til kunstmaling. Så jeg kunne have sparet pengene til det regnovertræk, som jeg også havde købt. Det kostede godt nok ikke så meget, men det er lidt spild af ressourcer. Nå, jeg må vente og se, hvilket et af dem, der er det bedste, før jeg sælger det ene igen.

Det er en fin rygsæk, men jeg skal have fundet ud af, hvordan jeg får den pakket lidt sammen, så der ikke sidder en masse stropper og hænger fast i et eller andet transportbånd i en lufthavn. Nu skal jeg i gang med at få vejet alle tingene, så jeg ikke kommer til at blive stresset af at vente på at kunne komme til at betale for overvægt.

Der var en pakke til afhentning på posthuset. Da jeg hentede den, så papkassen ikke ret godt ud, og jeg frygtede at der var sket noget med computeren. Da jeg kom hjem og fik taget batteriet ud af den gamle computer og startet den nye op, viste det sig, at der ud over skaderne på kabinettet, også var kommet skader på skærmen. Der var lodrette, hvide striber som generede. Det var træls.

En nærmere undersøgelse af skaderne på kabinettet viste, at det var de møtrikker, der er indstøbt i overdelen ved tastaturet, der var blevet revet løs. Det var træls. Jeg tænkte lidt over hvad der kunne gøres, og fik skrevet til sælgeren, at computeren var blevet beskadiget under transport.

Jeg må have fundet ud af, om det kan limes, eller om det er helt umuligt at reparere.

Der var allerede kaldt til boarding, da den blev afbrudt fordi man havde fundet en teknisk fejl på det fly, som skulle have fløjet fra København til Aalborg kl. 18.50. I stedet skulle vi vente på et andet fly, som først skulle lande og klargøres, så afgangen var udsat til 19.15, og lidt snefald gjorde det nødvendigt med deicing, så jeg langt om længe var i Aalborg kl. 20.15. Og det passede ikke lige med bussen, som først kører fra lufthavnen kl. 20.54, men så er der jo tid til at skrive denne artikel. Jeg var blevet placeret på sæde 1C, og det var jo rigtigt godt for benpladsen, men knap så godt for min taske. Det viste sig at låget til hylden over sædet ikke kunne åbnes så meget som de plejer, og jeg kunne ikke få tasken derop. Og der er jo ingen sæde foran, at sætte tasken ind under, så jeg måtte have fat i en stewardesse for at hjælpe med at sætte tasken et andet sted hen. Jeg ville selv lige løfte den derhen, men hun tog den og blev lidt overrasket over hvor tung den var. "Det er godt nok de tungeste 7 kg jeg har løftet i dag" var hendes kommentar.

Dagen var gået med et bestyrelsesmøde i Selskabet for Dansk Fotografi, hvor hovedpunktet var det nye administrative modul til at administrere medlemmerne. Der manglede lige et par detaljer før Dankort betalingen kunne komme på plads, og jeg blev nødt til at holde mig meget tilbage for ikke at begynde at gå i detaljer med, hvordan tingene var lavet inde bagved. Jeg skal have påvirket database designet lidt, så vi kommer i den rigtige retning og ikke kommer for langt ud af en tangent med alle data i en enkelt tabel.

Da jeg endelig var hjemme måtte jeg lige checke, hvor meget tasken egentlig var kommet til at veje. 15 kg. Så den taske kan ikke anbefales til fly.

Endnu en dag med solskin lovede godt for hjemturen, og jeg ægrede mig lidt over, at jeg ikke havde taget det lille kamera med på vejen hen mod butikken. Min research havde vist at det var billigst at købe kulfiberstativet i netop denne butik, og jeg gik den direkte vej, for jeg skulle også nå toget til London og videre til Heathrow.

Endnu en gang blev jeg skuffet, da butikken ikke havde hverken det ene eller det andet kulfiberstativ på lager, så det eneste jeg fik ud af min shoppingtur var en Manfrotto 175B flash clamp.

Efter at have checket ud fra pubben gik jeg ind mod centrum, og var bestemt på at gå til gågaden og finde stationen derfra. Men på vejen så jeg et skilt, som viste vej til stationen, og jeg troede at det var den sikre vej til stationen. Det var det også, men det var jo en omvej, som ledte biltrafikken udenom centrum, og jeg fandt ud af, at jeg havde gået i en cirkel udenom centrum. Det kostede lige de 5 minutter, jeg kom for sent til afgangen 12.00

Endelig inde i London fandt jeg hurtigt undergrunden til Holborn, hvor jeg skulle skifte til en anden linie for at komme helt til Heathrow. Og der måtte jeg vente lidt for at komme på det rigtige tog til terminal 1,2 og 3 for ellers ville jeg ende enten et andet sted eller ved terminal 4, hvor toget ville vente op til 8 minutter før det kørte videre til terminal 3.

Nogle af rullefortovene var ved at blive repareret, så det tog lidt længere tid at komme fra undergrunden op til terminalen, og at finde den Diners Club Lounge, hvor jeg havde håbet at få lidt sandwiches og en øl viste sig umuligt. I SAS loungen mente de, at Diners loungen havde været lukket i et par år, og jeg var lidt skuffet. Jeg læste vejledningen endnu en gang og besluttede at checke om der mon skulle være noget alligevel. Vejledningen viste frem til en ServisAir Lounge, som servicerede en del forskellige flyselskaber. Jeg tog mod til mig og gik ind og spurgte om de også servicerede Diners Club, og det gjorde de heldigvis.

Men der var ingen sandwiches - kun kage. Man skulle have været prinsesse.

06.02.09
Norwich
Bed & Breakfast på King Edward VII var en sjov oplevelse, for værelset er placeret ovenpå pubben, og der er ikke åbent før klokken 12, så man er helt alene. Der er godt nok aflåst ind til selve pubben, men resten af faciliteterne har jeg adgang til. Rygerummet ligger udenfor, haven og grill terassen var nok ikke det mest interessante på denne årstid.

Jeg forsøgte at finde vej med GPS'en jeg lige havde købt, men det viste sig, at den ikke indeholdt vejkort, og et opslag på internettet efterlod mig lidt forvirret over alle de kort man kan købe. Det var ikke lige en hurtig beslutning at tage, så i stedet fik jeg startet Google Earth og fandt koordinaterne på den adresse, hvor internet butikkens showroom skulle ligge.

GPS'en ville ikke acceptere at jeg indtastede 53,687 grader, og jeg blev lidt træt af, at jeg havde købt en defekt vare. Så prøvede jeg om der var andre tal der kunne indtastes, og heller ikke 7, 8 og 9 virkede. Men 5 tallet virkede fint, og jeg undrede mig et kort øjeblik, indtil det gik op for mig, at Google Earth viste koordinaterne i decimalgrader, og GPS'en brugte decimal minutter.

Jeg skulle vælge mellem at gå ind gennem et villakvarter, eller en lille omvej for at komme hen til den nærmeste meget trafikerede vej, som var mere direkte. På trods af regnen valgte jeg at lægge nogle waypoints ind, så jeg kunne få set noget af det provinsielle villakvarter på min vej ud til butikken. Og da jeg ikke havde planlagt at lave andet, kunne jeg jo lige så godt tage på sigthseeing ind gennem boligkvarteret.

Internetbutikken havde et fint showroom med en masse varer udstillet, og jeg fandt det kulfiber stativ jeg havde tænkt mig at købe. Men jeg kunne ikke finde en swivel adapter, så jeg blev nødt til at spørge en ekspedient om at se den. Det voldte også ekspedienten problemer at finde den dims, jeg var interesseret i, og der var kun to varianter, som desværre begge havde monteret en form for kamera adapter på swivel adapteren. Men kamera adaptere havde jeg nok af, så de ville bare komme til at ligge og samle støv.

Jeg gik tilbage til pub'en med tomme hænder, og kunne kun se frem til musikken om aftenen.

Det var ikke muligt at spise på pubben, så jeg måtte en tur ud i byen. Da jeg vendte tilbage til pubben var musikken i gang, og jeg blev lidt overrasket over at se bandet, for det var bestemt ikke "female fronted" - jo der var en oppustelig plasticgris i fronten, men det var ikke lige det jeg havde regnet med, og da de pakkede sammen efter en halv times musik - altså den del jeg hørte - var jeg overbevist om, at det hele bare var noget bluff. Jukeboxen blev tændt, og jeg havde besluttet mig for, at drikke min øl færdig og så gå op og skrive noget på bloggen. Inden jeg var færdig begyndte nogle andre mennesker at stille nogle andre instrumenter op, og en kvinde testede mikrofonen. Det første band var bare opvarmningsbandet, og inden længe var der gang i det "female fronted cover band" In Rapture. Flere mennesker kom til, og der blev danset lidt til musikken. Så blev det alligevel en hyggelig aften, bortset fra at pubben løb tør for den ene slags øl jeg havde fået af flymekanikeren, så jeg måtte gå over til Nelsons Revenge.